top of page

Helle Hald er talskvinde i Hjælp Voldsofre.(https://voldsofre.dk/) Foreningens primære formål er at hjælpe ofre for vold, voldtægt, røveri og incest. Foreningen arbejder også med at forbedre ofrenes retslige position og deltager i forebyggende arbejde.
Helle er som erfaren bistandsadvokat ekspert i arbejdet med voldsofre. Hun har en dyb indsigt i de behov og problemstillinger, som gælder på området. Helle har arbejdet både politisk og fagligt med at forbedre ofres retslige position. Med sin bestyrelsespost har hun valgt at gøre en yderligere indsats på området. Sammen med Hjælp Voldsofre er hun engageret i at forbedre retsstilling for ofre i Danmark, og danskere, der har været udsat for forbrydelser i udlandet.
Søren Stenderup Jensen er medlem af Advokatsamfundets Procesretsudvalg.(https://www.advokatsamfundet.dk/) Procesretsudvalget dækker retsområderne civilproces, voldgift og mediation. Udvalget dækker dele af Justitsministeriets ressort og problemstillinger, der vedrører advokaters bistand ved tvistløsning og civil retspleje.
Peter Breum er medlem af Advokatsamfundets Regel- og Tilsynsudvalg.(https://www.advokatsamfundet.dk/om-advokatsamfundet/advokatradet/udvalg/regel-og-tilsynsudvalget/) Udvalget sikrer, at advokater efterlever deres advokatpligter. Udvalget vurderer også de regelsæt, som regulerer advokaters forhold til og indholdet af god advokatskik.
Udvalgenes opgaver er blandt andet at afgive svar på høring i lovsager mv. og at behandle konkrete og generelle sager og initiativer, afgivelse af responsa, forespørgsler mv. inden for udvalgenes fagområder.
Helle Nøhr Larsen er bestyrelsesmedlem i Ansættelsesadvokater. (https://xn--ansttelsesadvokater-nxb.dk/)Foreningens primære formål er at etablere et forum for udveksling af faglig viden og erfaringer inden for specialet - fx ved etablering af erfa-grupper og ved at sikre kvalificerede efteruddannelsestilbud inden for specialet.
Benjamin Lundström sidder i repræsentantskabet i Danske Advokater.(https://www.danskeadvokater.dk/Default.aspx?&lang=da) Danske Advokater laver branchepolitisk arbejde og beskæftiger sig med branche- og forretningsudvikling, innovation og formidling af viden om ”best practice” og nye tendenser. Samtidig lægger Danske Advokater vægt på at være en markant stemme i den juridiske debat, i debatten om retssikkerhed og i samfundsdebatten som sådan. Dertil tilbyder Danske Advokater ansatte i medlemsvirksomhederne – herunder fuldmægtige og sekretærer – en omfattende palet af efteruddannelser, værktøjer og indkøbsfordele.
Hos Danske Advokater fokuserer Benjamin på udvikling af mediation som konfliktløsningsmetode. Mediation giver hurtigere, billigere og bedre løsninger for klienterne. Mediation er samtidig en måde at give bedre adgang til retfærdige løsninger for både virksomheder og borgere.
Jacob Goldschmidt er formand for fagudvalget for Ansættelsesret i Danske Advokater.(https://www.danskeadvokater.dk/AnsAettelsesret.aspx?ID=19127)
Kira Kolby Christensen er medlem af Danske Advokaters fagudvalg for Databeskyttelse.(https://www.danskeadvokater.dk/Databeskyttelse.aspx?ID=24603)
Fagudvalgene udarbejder høringssvar, guides og forskellige branchepolistiske tiltag.
Kim Pedersen er medlem af Skattelovrådet.(https://www.skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/pressemeddelelsesarkiv/minister-nyt-skattelovraad-skal-forenkle-skattereglerne/) Skattelovrådet skal efter anmodning fra Skatteministeren belyse og afgive indstillinger om udvalgte emner inden for skatte- og afgiftsområdet. Skattelovrådet kan også selv foreslå Skatteministeren, at anmode rådet om at belyse og afgive indstilling om et givent emne.
Skattelovrådet har fokus på retssikkerhed og forenkling. Rådet kan for eksempel undersøge, om regler er tidssvarende, og om de ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv i tilstrækkelig grad tilgodeser borgernes behov for enkelhed og forudberegnelighed. Der kan også være områder, hvor der er behov for at undersøge, om praksis gennem praksisændringer har udviklet sig i en retning, der ikke er i overensstemmelse med lovens formål. Skattelovrådet skal i forbindelse med sine overvejelser inddrage og kortlægge de overordnede samfundsøkonomiske og administrative konsekvenser af rådets overvejelser.
ESG rapportering 2024
SAMFUNDSANSVAR (CSR)
Hos SIRIUS advokater tager vi vores samfundsansvar alvorligt. Derfor yder vi pro bono-arbejde, når sagen er vigtig for os personligt eller for vores firma. Det kan være, at noget er særligt urimeligt, uretfærdigt eller barskt, og vi kan se, at vi kan gøre en forskel med netop vores kompetencer.
I firmaet giver vi hinanden plads til at arbejde passioneret med mærkesager, som ikke skal give profit, men kan hjælpe andre. Det giver os energi og glæde.
For os handler samfundsansvar både om at tage ansvar for hinanden i firmaet og om at engagere os i relevante og velgørende organisationer i samfundet. Så, det gør vi!
bottom of page